Man sku’ være noget ved musikken

Dagen efter præsentationen af filmen på festivalen i Berlin sent i Juni 1972 skrev Herbert Steinthal i POLITIKEN:

”For anden gang har Henning Carlsen sejret med en film uden for hjemlandet. For seks år siden var det i Cannes med Hamsun-filmatiseringen ”Sult”, i aftes i Berlin med verdenspremieren på hans og Benny Andersens ”Man sku’ være noget ved musikken”. Hans sejr her er vel nok den største.”

Steinthals beskrivelse af filmen huer os så vel, at vi tillader os at citere videre:

”Den (filmen) er også skabt i samarbejde med en digter uden noget tyngende litterært forbillede. Derfor er resultatet blevet mere frigjort. Det er en film, vi kan være stolte af. Den hæver sig højt over hvad der er blevet vist på denne festival.

...Tonen er vemodig og varm ned et let tragisk indslag. Drejebogen er et rent lille digterværk. Man har ikke hørt magen til en så rytmisk levende og rammende dialog siden Knud Sønderbys stykke ”Krista”. Intet under at Benny Andersens forlægger Jarl Borgen har besluttet at udsende den samtidig med filmens premiere til September.

Filmen lever helt op til drejebogen. Henning Carlsen har med musikalsk lydhørhed indfriet alle dens intentioner. Han viser her, hvordan han som ingen anden af vore instruktører mestrer antydningens kunst. Det giver filmen en poetisk lethed, en legende charme. Hvilken oplevelse at møde en dansk film uden en eneste skurrende tone.

Alt lever i denne film, hele miljø-billedet og dets mennesker. Her er ikke tale om papkulisser som i Rottefælden i ”Huset på Christianshavn”, der er virkelig i den grad atmosfære over denne Nørrebrocafe, at man ligefrem får lyst til at gå på jagt efter den.

I løbet af nogle uger følger man gæsterne i værtshuset ”Strudsen” og dets personale, lutter små hverdagsskæbner med deres ønskedrømme og skuffelser. Historien samler sig om tjeneren Søren (Karl Stegger), pianisten Lasse (Otto Brandenburg), bartendersken Caja (Birgitte Price) og deres venner ved stambordet, slagtersvenden Svend med opera ambitioner (Jesper Langberg), vinduespolereren Ib (Ingolf David) med sin hemmelige forelskelse i Caja og stamgæsten Elly (Lone Lindorff) med sin fatalt ulykkelige kærlighed.

Også i birollerne ydes fine præstationer, bl. a. Ebba Amfeldt og Hans W. Petersen som et rørende ældre par der finder sammen i ”Strudsen”, for ikke at glemme Henrik Stangerup og Pernille (Nørgaard) Kløvedal som et tæt omslynget par, der bare nasser på musikken men aldrig køber noget”.

Foran kameraet: Otto Brandenburg, Karl Stegger, Jesper Langberg, Ingolf David, Hans W. Petersen, Gyrd Løfquist, Birgitte Price, Elin Reimer, Martin Lichtenberg, Birgit Conradi, Lene Maimu, Lene Vasegård, Ellen Margrete Stein, Lone Lindorff, Ebba Amfeldt, Ulla Lock, Henrik Stangerup, Gotha Andersen, Marie-Louise Coninck, Birgit Brüel, Hans Henrik Krause, Edward Fleming, Jørgen Roos, Bent Vejlby, Sejr Volmer Sørensen, Børge Ravn, Preben Thomsen, Hans Christian Ægidius, Poul Due.

Bag kameraet: instruktør Henning Carlsen, instruktør assistent Else Heidary, produktionschef Erik Overbye, produktions assistent Dola Bonfils, indspilningsleder Gert Fredholm, chef fotograf Henning Kristiansen dff, fotograf assistent Michael Christensen, loader Flemming Ravn, still fotograf Roald Pay, tonemester Erik Jensen, boomer Søren Lehmann Rasmussen, klip, Henning Carlsen, mix Per Meinertsen, script-girl Annemarie Aaes, scenograf Karl-Otto Hedal, rekvisitør Inga Hedal, rekvisitør assistent Alf Nielsen, make-up Bodil Overbye, belysningsmester Kaj Larsen, musik arrangement Bent Fabricius-Bjerre,
P. R. Ilse M. Haugaard.

Filmen findes i en ny dvd udgave.
DVD bestilles ved at kontakte: magic-lantern(at)magic-lantern.dk
Kr. 150,- plus forsendelse

Bonus: Benny Andersen, Johannes Møllehave og Henning Carlsen diskuterer filmen.

Tunghøre tekster.

Internet Movie Database: Man sku' være noget ved musikken