“Amé, fui amado, el sol acarició mi faz.
¡Vida, nada me debes! ¡Vida, estamos en paz! .”
(Jeg har elsket, jeg er blevet elsket, solen har kærtegnet mit ansigt. Liv, du skylder mig intet! Liv, vi holder fred!)
Amado Nervo
Henning Carlsen

- Henning Carlsen

- Else Heidary-Carlsen
f.4/6 1927 i Aalborg; søn af grosserer Svend Julius Carlsen (død 1945) og hustru Karen Margrethe f. Ellermann (død 1958). Gift f. g. 18/4 1949 med Hjørdis Wirth Jensen, ægteskabet opløst 1969. Gift a. g. 28/6 1975 m. filmkonsulent Else Heidary-Carlsen, f. 4/9 1939 i Oslo, datter af overlæge Axel Christensen (død 1943) og hustru, sygeplejerske Adelheid Margrethe f. Storsteen (død 1981).
HC blev tilknyttet Minerva-Film 1948-53, Nordisk Film Junior 1953-57. Leder af Dagmar Biografen 1968-81. Har tillige virket som teater- og tv-instruktør; kronikør ved Politiken og Information; har lavet udsendelser for DRs kultur- og samfundsafdeling; har undervist på den danske Filmskole; direktør i Dagmar Film Produktion ApS fra 1981; kunstnerisk leder af filmfestivalen i Odense 1983. Medl. af bestyrelsen for Det Danske Filminstitut 1983-86 og i flere perioder for Sammenslutningen af Danske Filminstruktører (nu Danske Filminstruktører), formand 1989-90, nu æresmedlem; præsident for Sammenslutningen af Nordiske Filminstruktører 1989-91; medstifter af og eksekutivmedlem af European Film Academy fra 1987-1995. Medstifter af Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft 1989, medlem af dens bestyrelse siden 1989 og formand 1995-2000. Medlem af L’ARP (Société des Auteurs-Réalisateurs-Producteurs), Frankrig og af S.A.C.D. (Société des Auteurs et Compositeurs Dramatiques), også Frankrig.
Har instrueret 36 dokumentarfilm (se siden ”dokumentarfilm) og 16 spillefilm (se siden ”spillefilm”).
Har vist film på de væsentligste internationale festivaler og har været præsenteret ved retrospektive visninger af spillefilmene i Centre Pompidou, Cinémathèque Français, La Rochelle, British Film Institute, Museum of Modern Art, New York, Directors Guild of America, Los Angeles og New York og på The Art Institutes of San Francisco, Chicago og Washington. Medlem af et utal af jury’er på filmfestivaler overalt i Europa.
Har modtaget adskillige nationale og internationale priser, senest the Lifetime Achievement Award fra Copemnhagen International Film Festival.
Har skrevet bøgerne "Mit Livs Fortrængninger" (Gyldendal, 1998) og "Flyvske Billeder" (Gyldendal, 2000) Radio- og tv-kommentator ved dagbladet Information 1998-2004.